Speakers til Planner Days 2022

Under årets tema ‘Når møder går til grænsen’, kan du endnu en gang møde inspirerende speakers, som deler ud af deres viden og erfaringer – selvfølgelig i en mødebrancheoptik. Se listen med keynote speakers til Planner Days 2022 her. 

Heidi Rottbøll Andersen

Forfatter, stifter og ledende konsulent i LIVING INSTITUTE

Keynote  – Heidi Rottbøll Andersen

Det er os, der er de mærkelige

Til Planner Days 2022 vil Heidi Rottbøll Andersen give et tankevækkende og underholdende oplæg om danskhed, kulturel diversitet, blinde vinkler og utilsigtede hændelser, når vi arbejder sammen med nogen, der ikke er ligesom os selv. Udover at have speciale i mangfoldighed og ligestilling, har Heidi en dobbelt kulturel baggrund, som datter af en dansk mor og en sydtysk far. Det gav hende tidligt i livet et blik for, hvordan forskelligheder kan gøre en positiv forskel og være en personlig berigelse.

Som drivkraften bag træningsaktiviteter i LIVING INSTITUTE, har hun udviklet og faciliteret utallige workshops, træningskoncepter og programmer, der som fællesnævner har diversitet, inklusion, ligestilling og brobygning over kulturforskelle. Og med Heidis hjælp har virksomheder og organisationer over hele verden høstet fordelene ved diversitet, ligestilling og kulturel forskellighed.  Heidi har bl.a. arbejdet med danske og internationale organisationer som LEGO, PFA, SAP, Vestas, Arla, Danfoss, Nordea, Novo Nordisk, Danfoss, L’Oreal, Esprit, Deloitte og EON. Og med Not-for-Profit organisationer som Komponistforeningen, Slots- og Kulturstyrelsen, Danmarks Idrætsforbund, KVINFO, Kunstakademiets Designskole, Udenrigsministeriet, Ligestillingsministeriet, Danmarks Tekniske Universitet og Røde Kors.

Forud for oprettelsen af LIVING INSTITUTE i 2004, stiftede hun restauranten og spillestedet A/S BANANREPUBLIKKEN og blev efterfølgende ansvarlig for corporate identity hos Bang & Olufsen, ligesom hun har været leder af de kommercielle områder i Dansk Arkitektur Center.


Mads Qwist

Konsulent og foredragsholder

Keynote – Mads Qwist

Udvid dine egne grænser

Ofte tror vi at hastighed er med til at skabe forandringer. Mads Qwist prædiker det modsatte. Hvis vi virkelig vil ændre noget er vi nødt til at sætte farten ned og skabe en helt anden indre dialog.

Mads vil give en simpel og meget effektiv forståelse for, hvordan du kan bruge dit mentale design til at fremme mod, kreativitet og gennemslagskraft – helt uden at du skal ændre dig, hæve stemmen eller spidse albuerne. Du får konkret inspiration til, hvordan du kan spille dig selv, dine kollegaer og vigtige samarbejdspartnere endnu bedre, så I sammen kan flytte grænser og skabe endnu bedre resultater.

Mads Qwist er ekspert i vores mentale design, og han hjælper både offentlige og private virksomheder over hele norden med at skabe naturlig high performance og bæredygtige resultater. Det gør han blandt andet ved at give ledere en dybere indsigt i det menneskelige potentiale, og hjælpe dem til at omsætte det til værdiskabende adfærd, konkret handling og en sund kultur.


Flemming Dybbøl

Major Appeal Director i Børns Vilkår og bestyrelsesmedlem hos SMUKFEST

Keynote – Flemming Dybbøl

Når events går til grænsen

Flemming Dybbøl er Major Appeal Director i Børns Vilkår og bestyrelsesmedlem for SMUKFEST i Skanderborg. 
Med Rock´n´Roll som metafor for ledelse og samarbejde, vil Flemming give et bud på, hvordan man holder sig selv og en organisation kreativ, hvorfor det ikke altid er de bedste der vinder, hvorfor man ikke bare må, men skal gå til grænsen en gang i mellem –  og ikke mindst, hvad det alt sammen har med hinanden at gøre? 
Flemming elsker deadlines, fejl, fiaskoer, dumme udtalelser, barnlighed og leg. På Planner Days vil han dele ud af sine festivallæring gennem 40år med både fremgang og succes – og det hele krydres med sjove data og anekdoter fra kulturen og festivalens verden.


Vil du vide mere om årets indhold?

Få det hele med...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, for at modtage nyheder, tilbud, invitationer og andet information.

Spørgsmål?

Marlene H. Sylvester-Hvid
Danske Konferencecentre
marlene@dkbs.dk
26771832

For samarbejdespartnere